onsdag den 25. juni 2014

Grafisk Design på Ålholm Skole - et helt nyt valgfag.

Kunne du tænke dig at lære hvordan man bruger computeren til f.eks. at;
  • redigere billeder af dig selv og dine venner, f.eks. til Facebook? 
  • lære hvordan man laver en simpel hjemmeside eller blog?
  • lave fede plakater? 
  • lave flotte logoer? 
... Så læs lidt mere her.

Hvad går det ud på? 

Grafisk Design er et helt nyt valgfag på Ålholm Skole, som bliver oprettet til det nye skoleår 2014/15. Det går ud på at du skal lære hvordan man laver fede og flotte billeder på computeren. Der er nærmest ingen grænser for hvad man lave med de værktøjer vi lærer at bruge. F.eks kan du retouchere (gøre billeder flottere) af dig selv og andre:


Du kan også lave sjove og mærkelige billedredigeringer - f.eks.:


Du vil også lære at lave simpel og flot personlig hjemmeside meget nemt, via programmet Blogger, der også er brugt til denne side. Her kan du lægge billeder op, dele med venner på Facebook, skrive din egen blog, lægge musik op og meget mere.

Du kommer også til at lære om at lave fede logoer, med tekst eller billeder, f.eks:



Skal man ikke være totalt computernørd for at kunne finde ud af det?

Overhovedet ikke - det er meget nemmere end man tror. Hvis du kan finde ud af at skrive i Word, kan du lære at bruge de programmer vi arbejder med.

Du vil blive undervist i bla. programmer som Pixlr, Photoshop, Blogger og en masse andre, og mest gratis programmer, så du selv kan arbejde med det vi lærer derhjemme.

SKAL vi lave de ting der er vist her? 

Overhovedet ikke. Jeg vil gerne have at I er med til at bestemme hvad I har lyst til at lære. Hvis I har lyst til mest at lave hjemmesider, er det det vi gør. Hvis I hellere vil arbejde med billeder, gør vi det. Du er i meget høj grad med til selv at bestemme hvad vi skal arbejde med. 

Hvem underviser i det?

Det gør jeg, Rasmus Rask. De fleste af jer har sikkert set mig på skolen, men ikke haft mig, da jeg mest har haft de små klasser. Udover at være skolelærer, har jeg også en uddannelse som grafiker, og har masser af erfaring med at lave alle mulige former for grafisk design, og har undervist i det på aftenskole. Jeg synes jo personligt at det er helt vildt fedt at arbejde med det her, og håber meget at en masse af jer har lyst til at prøve det, så tag og meld jer til!